Bunden af dit køleskab

04.05.2017 Indlevering af madoverskud mellem kl. 8.00 og kl. 9.00 Skolen for trends og gastronomi, Aarhus C
Køb billet

Billetsalget er slut

 

De fleste vil gerne undgå madspild, men hvordan anvender man lige de grøntsager og frugter, der ligger på bunden af køleskabet? Aflever dine ”grimme” grøntsager og frugter om morgenen og nyd dem i lækre retter sidst på dagen.


Frem for at smide ”de grimme” grøntsager og frugter, der ligger i bunden af køleskabet, ud, skal de anvendes. Det samme med resterne af brød, korn og kerner. Den mad, der måske skulle være smidt ud, danner basis for idéudvikling, hurtige og kreative løsninger samt menusammensætning på en anderledes måde. Interesserede småbørnefamilier afleverer deres overskud (ca. 500 g. pr. person) på skolen om morgenen mellem kl. 8.00 og 9.00 inden arbejde/studiestart. Efter dagens dont møder deltagerne igen ind på skolen, nu i skolens restaurant, hvor de sammen med andre familier vil nyde de tilberedte retter og det sociale samvær. Der vil blive vist billeder af de indleverede råvarer og de tilberedte retter, ligesom der bliver udleveret opskrifter til fremtidig inspiration.

Se samlet oversigt over events i forbindelse med Europæisk Gastronomisk Region 2017 på AARHUS TECH. aarhustech.dk/eugastronomi